Medlemsbaseret ordning
Vores grøntsagsabonnement er en medlemsbaseret ordning, som inviterer medlemmerne tættere på produktionen og på sæsonen. Som medlem får man en varieret oplevelse af de danske grøntsager og mere smag i køkkenet. Vi kalder det et medlemskab, da vi gennem sæsonen holder os i tæt kontakt med vores medlemmer. Det gør vi blandt andet ved at fortælle om de ugentlige kassers indehold og til tider dele opskrifter eller anden inspiration.
Som medlem
Som medlem er man derudover med til at gøre det muligt for os at planlægge og indkøbe frø til sæsonen på forhånd. Det giver en ro, at vide at vores afgrøder ender på en tallerken, når vi har brugt kræfter på at dyrke dem. Samtidig er det en ordning med en høj grad af solidaritet. Bliver høsten ekstra god, er der flere lækre ting til alle og bliver den ligeledes dårlig, er der mindre i kassen. Ordningen kaldes derfor også for et CSA (community supported agriculture), fordi det er lokalområdet, der muliggør den ved at løfte i flok.
Tilmelding til sæson 2027 åbner senere. Følg vores nyhedsbrev, hvis du vil have besked, når vi åbner for tilmeldingen.







